For 3 vil selv ganske kort nedetid på websitet eller i fakturerings-systemet have store økonomiske konsekvenser. Samtidig er det yderst vigtigt, at data opbevares på en sikker og forsvarlig måde, hvilket stiller store krav til driften af 3’s IT-systemer.
Sikker, forsvarlig drift og maksimal performance var kerneværdier, som 3 ledte efter hos en ny ekstern leverandør til driften af deres IT. Og med Sentia som den nye samarbejdspartner fik de tilmed langt mere end det. 3 fik reduceret omkostninger til plads og strøm, samt en fleksibel løsning, der kan opgraderes med kort varsel, så konkurrenceevnen er i top.
”Vores fokus er at tilbyde kunderne de bedste mobilløsninger på markedet. Derfor giver det god mening, at driften af vores IT varetages af en ekstern leverandør, som har den nødvendige ekspertise, og i den forbindelse har vi valgt Sentia* som samarbejdspartner” - fortællerJohnny Rask, Head of IT Security & Business Optimization.
God dialog giver ro i maven
Det er ikke nok, at selve teknikken virker, dialogen imellem kunde og udbyder er også essentiel. En værdi, som 3 selv lægger stor vægt på i deres virksomhed og som derfor også noget, de har bidt mærke i med det nye samarbejde med Sentia*:
”Sentia* er yderst kompetente, meget fleksible og nemme at arbejde med i dagligdagen. Vi har en god dialog hele vejen rundt – både med salgsafdelingen, teknikerne og vores projektleder, hvilket giver os ro i maven og sikkerhed for, at vores IT drift er i gode hænder" - fortæller Johnny Rask.
Fleksibel løsning
3 har valgt Managed Cloud Hosting hos Sentia* med dedikeret Oracle-miljø for at sikre maksimal performance og tilgængelighed. Sentia* står for den daglige drift af serverne samt firewall og backup.
Udover at reducere omkostningerne til plads og strøm, har 3 mulighed for at opgradere løsningen med kort varsel, da cloudmiljøet er yderst skalerbart. 3 har på denne måde sikret sig en stærk konkurrenceevne i et marked, der er i konstant udvikling.
”Kundeservice og sikkerhed er meget vigtigt for os, da det giver os ro til at fokusere på vores forretning. Vi er i rivende udvikling og derfor sætter vi stor pris på den fleksibilitet og løbende sparring vi får hos Sentia*” - uddyber Johnny Rask.
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s prisvindende 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag.
3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring.