Infare leverer komplekse analyser og rapporter til flyselskaber, lufthavne og bookingbureauer over hele verden. Hver dag indsamler og validerer virksomheden mere end 2 milliarder observationer af flybilletter fra flyselskaber og bookingbureauer. Gennem dedikerede IT-løsninger kan Infares kunder få adgang til data og foretage dybdegående analyser, der styrker deres strategiske beslutningsgrundlag og konkurrenceevne.
De store datamængder stiller krav om hurtig implementering og fleksibel skalering. Infare anvender derfor AWS, som gør det muligt hurtigt at tilpasse ressourcerne i takt med behovet uden at være afhængig af traditionelle indkøbs- og leveranceprocesser. AWS bruges også til udvikling og test af nye IT-løsninger, hvilket gør det lettere for Infare at identificere de rette hardwarebehov.
AWS med Sentia
investere i fysisk hardware. Det kan dog være en udfordring at styre forbrug og ressourcer, fordi det kræver tid løbende at holde sig opdateret på nye teknologier, funktioner og AWS best practices.
For Infare var administrationen af AWS-miljøet blevet en ressourcekrævende opgave, og virksomheden begyndte derfor at lede efter en samarbejdspartner.
“Efter dialog med to-tre andre potentielle leverandører stod det klart, at Sentia havde den dybdegående tekniske AWS-ekspertise, der skulle til for at optimere vores løsning. Det gjaldt både vores eksisterende setup, hvor vi ønskede et mere centralt overblik og bedre styring af vores ressourcer, og den løbende rådgivning fremadrettet.” - Ole Moon Rosendal, Scrum Master, Infare Solutions.
Sentia gennemgik Infares AWS-konti og identificerede flere områder med potentiale for forbedring og optimering.
“Linux-teamet hos Sentia er meget proaktivt og kommer løbende med forslag til forbedringer og teknologier, som vi ikke engang vidste var mulige. Derfor er vores løsning også blevet mere professionel og har nået et højere sikkerhedsniveau,” siger Ole Moon Rosendal.
Infare bevarer kontrollen over egne konti og adgangsrettigheder. Samtidig har virksomheden samlet Billing og AWS Account Management hos Sentia, som fungerer som Single Point of Contact og håndterer dialogen med AWS.
“Med Sentia som samarbejdspartner bliver vores omkostninger til AWS-projekter langt mere forudsigelige fremover,” afslutter Ole Moon Rosendal.