Hybrid cloud: nøglen til innovation

15 februar 2019
SHARE

Før softwareleverandører kan levere nyskabende og innovative moderne applikationer og være konkurrenceførende skal den underliggende teknologi og platform optimeres på en sådan måde, at den fuldt ud understøtter udviklingsprocesserne.

En hybrid cloud platform er den oplagte løsning. Ved at kombinere fleksibiliteten og skalerbarheden fra public cloud med kontrol og sikkerheden fra lokale datacentre, har softwareleverandørerne mulighed for at forbedre deres DevOps og levere markedsledende applikationer. En aktuel undersøgelse bekræfter dette og konkluderer at de primære fordele ved hybrid cloud-strategi omfatter forbedret hastighed samt implementering af applikationer og tjenester.

 

Implementeringsudfordringer

Mens det er bevist, at en hybrid cloud-tilgang gør moderne appudvikling mulig, er implementering af en vel-eksekveret hybrid cloud-strategi fuld af kompleksiteter og faldgruber. Nedenfor kigger vi nærmere på et udvalg.

Compliance

Compliance er en af de mest hyppige årsager til at valget falder på en hybrid cloud-strategi. Derfor, er det vigtigt, at der tages aktiv stilling til dette under implementering. På juridisk plan er det vigtigt, at udviklere overholder love og regler i et bestemt land eller region. Fra et teknisk perspektiv skal de sikre den rette softwarekonfiguration og applikationssikkerhed.

Sikkerhed

Hybrid cloud kræver ofte datamigration og tilgang fra flere platforme, hvilket øger de potentielle risici for en virksomhed. En udvikler skal sikre, at de rigtige sikkerhedsforanstaltninger gennemføres rigoristisk og overholdes, når de implementerer deres hybrid strategi.

Dataintegration

Ved implementering af en hybrid cloud-strategi, kan det være udfordrende at integrere data på tværs af flere miljøer og vurdere hvor bestemte arbejdsbelastninger og tjenester skal køre. Det kan virke fornuftigt at flytte store data repositories til public cloud, men det er måske ikke altid den bedste strategi. Udviklere bør vælge en dataintegrationsstrategi, der opfylder deres organisations unikke drifts- og sikkerhedskrav.

Brugeroplevelse

Ved alle cloudimplementeringer skal man tage højde for brugeroplevelsen. Det spredte miljø i hybrid cloud øger risikoen for forsinkelser, hvilket kan føre til længere ventetider. Udviklere skal være opmærksomme på dette og sørge for, at applikationsarkitekturen for bestemte apps minimerer ventetider for at sikre den gode brugeroplevelse.

Omkostningsstyring

En hybrid cloud tilgang kan medføre store omkostningsbesparelser, hvis den implementeres og håndteres korrekt. En dårligt håndteret cloud implementering kan springe budgettet eller resulterer i store løbende udgifter. Det er derfor yderst vigtigt, at der ikke laves en langsigtet plan og tages højde for skaleringsbehov.

Migrationskompleksitet

Ved enhver transition er det vigtigt at sikre, at de applikationer, du benytter, kan fungere inden for et traditionelt framework samt et cloud-miljø. Dette kan betyde, at du skal teste applikationerne i begge miljøer eller gøre brug af en adaptiv model, der lader dig implementere i begge.  

Overvågning og vedligehold

At have overblik over flere forskellige netværk og systemer kan være en udfordring når det hele skal overvåges og vedligeholdes. Derfor er det vigtigt, at have fuld synlighed over hele IT-landskabet.

Netværksproblemer

Netværket er en central overvejelse, når man beskæftiger sig med flere miljøer. Applikationsudviklere har en tendens til at antage, at alle komponenter i en applikation befinder sig inden for kort afstand af hinanden. Dette er dog ikke altid tilfældet, og sammenkædning mellem to adskilte miljøer kan ofte forårsage store problemer. Et effektivt netværk skal planlægges med hensyn til latency og sikkerhedsspørgsmål.

Mangel på cloud-ekspertise

Hybrid cloud computing stiller komplekse krav til IT-personalet. Så det er ikke overraskende, at evnen til at finde de rette mennesker med de nødvendig kompetencer for at implementere og administrere hybrid cloud, ofte nævnes som en af de mest almindelige udfordringer, der er forbundet med implementeringen af en hybrid cloud-strategi. Leverandører har brug for personer med en dybdegående viden om cloud-teknologier for at sikre, at de fuldt ud kan optimere deres underliggende IT-infrastrukturer.

 
Unikke udfordringer og en langsigtet tilgang

Før ISV'er kan frisætte appinnovation, har de brug for velimplementerede og administrerede hybrid-cloud-tjenester med kontinuerlig compliance og support for at sikre, at deres IT-arkitektur støtter op om DevOps og giver deres virksomheder mulighed for at vokse.

Men 'one-size does not fit all' og ISV'er kræver løsninger, der løser en række forretningsmæssige udfordringer, der er unikke for deres egne brancher, organisationer og infrastrukturer, men som også tager højde for skiftende behov over tid. Det er vigtigt, at hybrid cloud-strategien opfylder de nuværende krav, men også tager højde for hvordan tingene kan udvikle sig i fremtiden. Uanset om det er en måned eller en årrække fra nu af, er det vigtigt, at de opnår en hybrid cloud-løsning, som vil understøtte deres forretning på lang sigt.

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, via (+45) 33 36 63 00 eller sales.dk@sentia.com

Få et forspring »