7 råd til en vellykket cloudmigration

20 april 2020
SHARE

Er din virksomhed på vej med en cloudstrategi? Er I godt i gang eller ved tage de første skridt? Her er 7 tips, der kan bidrage til en vellykket cloudmigration, hvor du får størst muligt udbytte af din investering.

1) Planlæg cloud-rejsen og tag den i etaper

Det kan koste tid, besvær og penge at migrere alting hovedkulds og på én gang. En god plan deler derfor rejsen op i etaper, så alting foregår skridt for skridt, driften forstyrres så lidt som muligt, og den nye løsning forankres i de daglige rutiner. Derudover er det vigtigt at få alle medarbejderne med på rejsen og sikre opbakning under hele processen. Inddrag eventuelt nøglepersoner fra din leverandør, som kan hjælpe med at facilitere processen, holde momentum og justere kursen undervejs, når det er nødvendigt.

 

2) Brug cloudeksperter og tænk langsigtet

Det giver god mening at tage eksperter med på råd, når det gælder dine services i den nye cloudløsning. Vælg en holdbar lifecycle management-tilgang, hvor hele projektet og processen er tænkt igennem fra start til slut, så du får størst muligt udbytte på både kort og lang sigt. Hvis en cloud-migration skal være succesfuld, må den følges helt til dørs – også efter at det initiale projekt er færdiggjort – og her kan eksterne cloudeksperter ofte tilføre indsigt og opdateret specialistviden som supplement til dine interne ressourcer.

 

3) Se på leverandørens certificeringer og kundehistorier

En erfaren leverandør er guld værd. Derfor skal du se din potentielle cloudleverandør grundigt efter i kortene, tjekke alle certificeringer og vurdere leverandørens track record hos kunderne. Din leverandør skal være godt klædt på for at hjælpe dig hurtigt i gang – uanset platform: Overvejer du en Microsoft Azure-løsning, er det værd at se efter en Azure Expert MSP-certificering. Gælder det Amazon Web Services – AWS – gør du klogt i at holde øje med de dygtige Advanced Consulting Partnere på markedet.

 

4) Kortlæg både priser og skjulte omkostninger

Det kan være sin sag at overskue meget komplekse prisstrukturer og få alle skjulte omkostninger frem i lyset, når det gælder cloudløsninger. Hent eventuelt kyndig hjælp udefra, så du er tryg ved at få vendt alle potentielle udgifter i projektet. Der kan ofte gemme sig attraktive måder at spare penge på, og der kan være nyttige services, der måske egner sig bedre til netop din forretning end de tjenester, du først havde i tankerne. Her gælder det om at holde alle muligheder åbne.

 

5) Afstem dine compliancekrav med udbyderen

Datasikkerhed, compliance og GDPR – der er meget at holde styr på, og derfor bør du se på områder som forretningsindsigt, rapporteringsmuligheder og dokumentation. I en tid med en stor stigning i cyberangreb, skal sikkerhed altid have høj prioritet og være nøje tilpasset din egen branche. Finans- og forsikringsbranchen kræver for eksempel et højt niveau af agilitet og fleksibilitet. Medicinal og Life science er præget af strenge compliance-krav herhjemme og i udlandet, mens produktionsvirksomheder skal kunne effektivisere og skalere.

 

6) Skalerbarhed, tilgængelighed, forretningsfokus

Fasthold dit fokus på 'det store mål': din forretning. Skalerbarhed, tilgængelighed og de rette services skal være på plads, så din cloudløsning altid understøtter forretningen og tilfører arbejdsprocesserne effektivitet og smidighed. Detailplanlægning i eget regi kan udhule indtjeningen og dræne organisationen indefra, så du i værste fald går glip af de fordele, der kan være i en cloudstrategi. Overlader du derimod design, opbygning og management til eksperter, kan du frigøre tid til at udvikle dine digitale processer.

 

7) Automatisering og overvågning

Cloud-miljøer, der konstrueres med ensartethed og automatisering for øje betyder en større integritet af din platform og applikationer. Leverandører skal proaktivt kunne overvåge, rådgive samt hjælpe dig med at etablere det rette cloud-miljø, der understøtter din forretningsagilitet.

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, sales.dk@sentia.com eller via +45 33 36 63 00

Få et forspring »