Udvidede krav til IT-outsourcing og compliance
Finansielle virksomheder omfattede af DORA er underlagt skærpede krav, og det er vigtigt at have styr på, hvordan de nye regler overholdes i praksis. Én ting er kravene til de yderligere foranstaltninger for at sikre driften samt styrket beskyttelse mod cybertrusler, som i sig selv er en udfordring. En anden er, at omfattede virksomheder ikke alene skal sikre egne processer og kontroller, men samtidig forholde sig til hele leverandørkæden, der kombineret ikke er nogen nem opgave.
IT-outsourcing af kritisk infrastruktur medfører nemlig særlige krav til overvågning og regelmæssige tests af systemer og beredskabsplaner for håndtering af større hændelser. Dette er for mange finansielle organisationer ukendt land.
Compliance er en svær disciplin, og det kan få virkelig store konsekvenser ikke at leve op til DORA. Så hvordan skaber virksomheder i praksis sikkerhed for, at tredjepartsleverandører af kritisk infrastruktur overholder høje sikkerhedsstandarder og kan håndtere operationelle hændelser effektivt?
Hvorfor deltage i webinaret?
Deltag, og hør om praktiske erfaringer med DORA compliant IT-outsourcing. Få inspiration til hvilke overvejelser, du skal gøre dig ved valg af IT-leverandører, og hvordan du former den rette strategi for risikohåndtering for din virksomhed.
Hør, hvordan Sentia og ENVO IT sammen har formet en managed private cloud-løsning til det skandinaviske credit asset management selskab Capital Four Management Fondsmæglerselskab A/S, så DORA efterleves og understøtter virksomhedens strategier og processer.