Sentia sætter navn på brancheprofil som ny Chief Commercial Officer

22 september 2025
SHARE

Sentia, én af Danmarks førende IT-drifts- og cloud-serviceleverandører, annoncerer i dag ansættelsen af Morten Jørgensen som ny Chief Commercial Officer (CCO). Morten Jørgensen tiltræder officielt stillingen den 1. oktober 2025 og træder samtidig ind i Sentias Executive Leadership Team, hvor han får det overordnede ansvar for den kommercielle organisation.

Morten Jørgensen er en velkendt profil på det danske IT-marked og bringer over 20 års erfaring fra ledende positioner i branchen. Han har haft centrale roller i spidsen for salget hos KMD, Atea, DXC Technology og Dell, ligesom han senest har bestridt stillingen som forretningsdirektør hos Emagine. Med ansættelsen af Morten Jørgensen sætter Sentia fokus på at udnytte markedspotentialet for digitale infrastrukturløsninger til mellemstore danske organisationer.
 

"Markedet for professionelle IT-løsninger er i rivende udvikling, og mange virksomheder står over for komplekse digitaliseringsopgaver. Vi ser en stor mulighed for et styrket produkt- og service-setup, som er tilpasset de danske kunders behov og ambitioner. Med Morten får vi en leder, der både strategisk, konceptuelt og operationelt kan sikre, at Sentia leverer på det kommercielle område og bidrager til vores fortsatte vækst. For at indfri de vækstmuligheder, vi ser på både kort og lang sigt, får vi med Morten en rutineret CCO med både forretningsmæssigt overblik, brancheforståelse og dokumenterede resultater fra ledende kommercielle roller." 
- Mads Jakobsen, CEO i Sentia 

I rollen som Chief Commercial Officer får Morten Jørgensen ansvar for at optimere og styrke Sentias kommercielle organisation. Han skal sammen med resten af Executive Leadership Team sikre, at Sentia udbygger sin markedsposition og udvikler nye forretningsområder i takt med markedets og kundernes krav. Morten Jørgensens omfattende erfaring i IT-branchen gør ham særligt egnet til posten, og hans mangeårige arbejde som leder af kommercielle teams samt indgående kendskab til både private og offentlige kunder, understøtter Sentias ambition om at være det foretrukne valg for mellemstore og store danske virksomheder, der ønsker en robust og effektiv digital infrastruktur. Hans opgave bliver at videreudvikle forretningen gennem tæt samarbejde med både kunder og interne teams for at sikre, at Sentia fortsat leverer markedets bedste løsninger og services.

"Jeg ser meget frem til et tæt samarbejde og at blive en del af Sentia på et tidspunkt, hvor virksomheden har både momentum og ambitioner. Sentia har en stærk position i markedet, og med den kapacitet og kompetence, der er i organisationen, er der et stort potentiale for yderligere at styrke vores kommercielle profil og vækst." 
- Morten Jørgensen

 

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, sales.dk@sentia.com eller via +45 33 36 63 00

Få et forspring »