Sentia konsoliderer ledelsesstrukturen under Aeven Group

4 marts 2026
SHARE

Efter den vellykkede integration af Sentia som en del af Aeven, tilpasser virksomheden nu sin ledelsesstruktur som næste skridt i arbejdet med at styrke governance og realisere de fulde synergier på tværs af Aeven Group.

Som en del af denne ændring træder Mads Jakobsen tilbage som administrerende direktør. Under hans ledelse har Sentia gennemført en betydelig turnaround og står i dag stærkere.
 

"Med Sentia godt positioneret til sin næste fase føles det som et naturligt tidspunkt for mig at træde tilbage. Jeg er taknemmelig for den tillid, jeg har fået til at lede Sentia gennem de sidste to år. Det har været både krævende og givende, og sammen er vi nået langt i at forvandle Sentia til en profitabel og stærkere virksomhed." 
- Mads Jakobsen, tidligere administrerende direktør for Sentia 

Fremadrettet vil Sentias Chief Commercial Officer, Morten B. Jørgensen, og Chief Operating Officer, Tanja Schmidt Larsen, fortsat stå for den daglige drift. Carsten Fensholt, administrerende direktør i Aeven vil overtage ansvaret for Sentia for at sikre strategisk sammenhæng og kontinuitet på tværs af koncernen.

"Integrationen har leveret det fundament, vi forventede, og Sentia er nu positioneret til sin næste fase. Jeg vil gerne takke Mads for hans stærke bidrag til at bringe Sentia hertil."  
- Carsten Fensholt, CEO Aeven

Sentia fortsætter som en selvstændig forretningslinje under Aeven Group med samme strategi og fokus på SMV-markedet.

 

Om Sentia
Sentia, en del af Aeven Group, er en dansk cloud serviceleverandør, der leverer digitale løsninger til både private og offentlige organisationer i Danmark. Som teknologiuafhængig IT-partner effektiviserer Sentia kundernes digitale udvikling gennem stabile og skalerbare cloudplatforme, styrket cybersikkerhed og optimerede digitale brugeroplevelser. Sentia er ISO 27001-certificeret samt ISAE 3000- og ISAE 3402-revideret SKI-leverandør og er anerkendt for høje standarder inden for sikkerhed og kvalitet med løsninger, der gør det muligt for organisationer at drive forretning fra digitalt fundament, der slår gnister. Organisationen omfatter 130 specialister, der kombinerer lokal forankring med international erfaring fordelt på kontorer i Ballerup, Odense, Aarhus og Budapest.

 

Om Aeven
Aeven er en ledende dansk IT-virksomhed, der leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden, der konstant forandrer sig, hjælper Aeven kunder med at opnå digital succes gennem adaptive digitale løsninger, der dækker alt fra samfundskritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og SAP-implementering. Aeven har hovedsæde i Ballerup, driver egne datacentre i Hovedstadsområdet, og beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet, Filippinerne og Ungarn.

 

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, sales.dk@sentia.com eller via +45 33 36 63 00

Få et forspring »