Med ambitionen om at styrke kompetencer og understøtte vækst, udvider Managed cloud-serviceleverandøren Sentia, sit leverance-setup og rekrutterer specialister til ny afdeling i Ungarn.
Den danske Managed cloud serviceleverandør Sentia udvider forretningen med nyt ungarsk kontor i Budapest. Efter den succesfulde rekruttering og onboarding vil en række specialister supportere drift, udvikling og projekter som en integreret del af de allerede, i Danmark, eksisterende afdelinger, på tværs af funktionerne database management, private cloud, core netværk og backup.
Styrket leverancemodel
Det samlede leveranceapparat styrkes med nye internationale kompetencer fra Budapest. Kombineret med den danske driftsorganisation, leverer denne fortsat, en regional og lokal tilstedeværelse til offentlige organisationer, samt mellem- og store private virksomheder indenfor samfundskritiske brancher. Med formålet om at matche efterspørgslen øger den europæiske arbejdsstyrke, samt det udvidede nearshoring setup, driftsfleksibiliteten og kundesupport.

"Udvidelsen markerer en vigtig milepæl i vores strategi om at styrke driften, sikre skalerbarhed og tilpasse os kunder og marked. Vores ungarske kolleger betyder ikke kun en forbedret evne til omkostningseffektivt at levere det rette sæt af kompetencer og løsninger til kunder, men repræsenterer samtidig udvidelsen af vores tilstedeværelse i markedet for kritisk digital infrastruktur." - Lars Kjer Jensen, COO Sentia
Etableringen af den ungarske leverancearm eksekveres flerfaset over sommeren med en forventet afdelingsstørrelse på 12 fuldtidsansatte. Disse tilknyttes på en samlet fælles lokation, hvor Aevens ungarske kontor allerede er etableret.