Ny COO til Sentia

20 januar 2025
SHARE

Lars Kjer Jensen indtræder per 1. februar i rollen som COO for Sentia. Lars Kjer Jensen overtager fra Martin Andersen, der har varetaget organisationen i en interim position siden august. Lars kommer med en stærk baggrund fra IT-branchen og skal, som en del af Executive Leadership Team, lede Sentias driftsorganisation.

Lars Kjer Jensen kommer fra en position som Partner, Delivery, Cloud & Infrastructure i ITM8 med ansvar for cloud og netværk, konsulenter samt Project Management Office. Han har mangeårig erfaring i tilsvarende roller fra den danske IT servicer provider branche bl.a. som leder i Progressive.
 

"Efter en grundig udvælgelsesproces har Lars’ profil udmærket sig bl.a. med sin brede branche-erfaring og veldokumenterede evner som leder. Lars er et perfekt match for Sentia – han er meget anerkendt for at arbejde strategisk i bindeleddet mellem IT og forretning." 
- Mads Jakobsen, CEO i Sentia 

Lars bliver ansvarlig for Technology & Operations i Sentia og vil gribe tøjlerne for ledelsen og udviklingen af det centrale forretningsområde fra 1. februar 2025. Hovedopgaven består i at sikre, at organisationen lykkes med strategi og transformation samtidig med et styrket kundefokus.

"Jeg ser meget frem til at kunne anvende min samlede erfaring fra tidligere positioner i en rolle med fokus på kunder og kerneforretning. Mit markante bidrag til organisationen bliver uden tvivl et skarpt perspektiv på kundeoplevelsen i alt fra strategi til den daglige drift." 
- Lars Kjer Jensen

 

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, sales.dk@sentia.com eller via +45 33 36 63 00

Få et forspring »