"I hele forløbet har Sentia leveret den nødvendige IT-drift, og deres service og fleksible indstilling til hurtigt at hjælpe har været afgørende for os" - Peter Tving Jensen, Head of IT development i Mofibo.
Fleksibel, sikker drift understøtter vækst
Mofibo er på kort tid blevet Danmarks mest kendte og benyttede leverandør af e-bøger, og det er altafgørende, at hver læser får en positiv oplevelse. Læsere bruger ofte tjenesten på farten, om aftenen, i weekenden og på ferie, så en sikker, stabil drift med hurtige svartider døgnet rundt er et krav.
”Vores kunder bruger vores tjenester døgnet rundt, så det er afgørende at vi har en hostingpartner, der ikke kun sørger for drift på hverdage fra 9-17, men på alle tider af døgnet. Samtidig har vi siden starten været i en rivende udvikling og løbende forbedret og udviklet vores platform, så vores hostingpartner skal kunne reagere hurtigt og løbende imødekomme vores behov. Vi har været tilfredse med valget af Sentia* da de tilbyder sikker drift 24/7 med hurtige svartider og en fleksibel indstilling til tingene" - fortæller Peter Tving, Head of IT development i Mofibo.
”Mange af vores kunder har behov for drift af missionskritisk infrastruktur døgnet rundt, og vi har gennem tiderne leveret hosting til mange start-ups. Vi kender til deres udfordringer og ved, hvor vigtigt det er at kunne levere en god og hurtig service” siger Nick Bjerg fra Sentia.*
Fleksibilitet sikrer vækstmuligheder
Tillid, driftssikkerhed og fleksibilitet er nøgleordene for nye og hurtigt voksende virksomheder, og Sentia* sikrer, at man som kunde ikke er låst fast på en bestemt løsning. Kunderne bevæger sig i et hektisk marked, hvor behovene kan skifte med kort varsel, og det kræver fleksible og agile løsninger.
Sentia* leverer en managed cloud hosting til Mofibo med backup af data samt MPLS-fiberforbindelse til Mofibos domicil på Frederiksberg. Fiberforbindelsen har en høj kapacitet og kan opgraderes med kort varsel, så Mofibo trygt og roligt kan udvide med nye medarbejdere, uden der opstår flaskehalse i netværket. Den direkte fiberforbindelse er en garanti for, at Mofibos medarbejdere sikkert og hurtigt kan tilgå deres systemer i Sentia.*
”Fleksibilitet og oppetid er nøgleparametre for os, og Sentia* har en fornuftig tilgang til IT-drift og servicemindede medarbejdere, hvilket vi sætter stor pris på. I vores situtation er det vigtigt for os at have en hostingpartner, der forstår vores behov, og som kan understøtte vores fortsatte vækst" - afslutter Peter Tving.
Mofibo blev stiftet i 2013 og er i dag Danmarks førende leverandør af e-bøger. Omkring 50% af alle skønlitterære e-bøger i Danmark læses via Mofibo, og i august 2014 nåede Mofibo et niveau hvor der i snit læses 1 million bog-sider per dag – altså et gennemsnit på over 10 i sekundet. Det største forbrug er om aftenen mellem 22 og 23, men med kunder fra hele verden er der aktivitet på tjenesten døgnet rundt.