Få greb om din cloud-økonomi

23 oktober 2023
SHARE

Cloud-omkostningsbesparelser og driftseffektivitet er blandt de vigtigste IT-forretningsprioriteter i dag. Der er fokus på at realisere værdien af cloud-infrastrukturen og virksomheder kæmper med at kontrollere og få styr på cloud-omkostningerne. Læs med når Cloud Architect, John L. Kølle beskriver hvordan du som IT- og økonomiansvarlig får greb om dine cloud-omkostninger, identificerer dit optimeringspotentiale og designer den omkostningseffektive cloud-arkitektur.

Cloud-teknologien tilbyder ubegrænset adgang til ressourcer, hvilket giver betydelige forretningsmæssige fordele for virksomheder, der formår at effektivt administrere cloud-miljøernes dynamik og præcist skalere deres cloud-forbrug i overensstemmelse med aktuelle behov. Men i modsætning til traditionelle datacentre, der typisk indebærer éngangsinvesteringer og begrænset fleksibilitet, har cloud-services variable omkostninger, der er direkte knyttede til forbruget. Det er et omkostningsbillede, med varierende månedlige omkostninger på IT-budgettet, der opleves anderledes og styringen af forbruget kan for nogle virksomheder virke uhåndgribeligt.

Der er stort behov for governance, der understøtter en effektiv cloud-drift, initiativer for right-sizing og at der adopteres en aktiv tilgang til økonomistyring med løbende overvågning og optimering (Pro tip: til sammen udgør de ingredienserne for din FinOps model).

 

Sådan identificerer du optimeringspotentialet

Muligheden for at skalere ressourcer efter behov er en forretningsmæssig game-changer. Men i takt med et øget cloud-forbrug er der behov styring og kontrol med økonomien. Håndteringen besværliggøres af prismekanismerne i public cloud, der fungerer væsentligt anderledes end dit eget traditionelle datacenter, fordi udgiften af er sammensat af forskellige services med forskellige beregningsgrundlag. Dette kræver en mere dynamisk tilgang og derfor opfattes cloud-økonomistyringen som kompliceret.

Vejen til at realisere store besparelser er gennem løbende optimering og dynamisk rightsizing af dit miljø. Der er en række handlemuligheder for at reducere dit forbrug såsom at rekalibrere arkitekturen, ned eller opgradere dine VM’s løbende for at tilpasse performance eller skrue på storage- og teknologisammensætningen.

1. Kortlæg og analyser dit cloud-forbrug
En effektiv cloud-økonomistyringsstrategi starter med at forstå og kortlægge de faktorer, der påvirker dine omkostninger. Første trin omhandler derfor at få et overblik over dit reelle forbrugsmønster og helt konkret, hvor dine spidsbelastningsperioder ligger og modsat; perioder for lavere workloads. Dette kræver at der etableres et overblik over cloud-landskabet. De specifikke dataopsamlingspunkter involverer alle cloud-services i miljøet fx storage, database, compute, analytics mv. Kortlægningen giver dig forudsætningen for at identificere potentiale for optimering og rightsizing. 

I cloud computing er der yderligere mulighed for at reservere på forhånd, hvis du er sikker på at workloads skal køre i længere tid. Der også løsninger, hvor du bevidst vælger eksempelvis en VM-model, der har en lavere SLA, mod at den så koster meget mindre. Dette kan være brugbart til eksempelvis batch jobs, som kan genkøres.

2. Igangsæt initiativer for optimering og rightsizing
Cloud-rightsizing handler ikke kun om at minimere din serverstørrelse, men om at sikre de rette ressourcer er til rådighed på rette tidspunkt.  Det involverer den dynamiske tilpasning af miljøets ressourceoutput til dit nøjagtige behov, således at du undgår en vis mængde uudnyttet overkapacitet ved overdimensionering. Samtidig kan tekniske optimeringer og opgraderinger udgøre springbrættet for effektivisering af dine cloud-ressourcer.

Tag eksemplet for en VM, der er konfigureret efter et givent workload. Det første spørgsmål du bør stille dig selv, er i hvor høj grad disse ressourcer udnyttes og det andet lige så aktuelle spørgsmål; kan disse udnyttes bedre uden risiko for at der opstår performance-relaterede flaskehalse? Det er i den forbindelse nyttigt at kigge på hvilke applikationer, der har behov for en stor buffer til høje performanceudsving og hvilke, der kan afvikles på en højere anvendelsesgrad. Måske er der et besparelsespotentiale i at opgradere til en nyere version og der vil endda opstå situationer, hvor der identificeres et overflødigt eller slet intet kapacitetsforbrug, som giver mulighed for at nedtage den givne virtuelle maskine.

Et andet eksempel er databaser, hvor der er lokaliseret en lav grad af CPU-udnyttelse – her er et tydeligt potentiale for optimering. Mht. storage er der stor forskel på storage formerne, da de er behæftede med forskellige transaktionsomkostninger og afregningsmetoder afhængig af datatyper og volumen samt performance, transmissionsmønstre og frekvenser. Det kan derfor være økonomisk attraktivt at kontrollere, at der er rød tråd mellem dine storage behov og de anvendte typer.

 

Det omkostningseffektive cloud-design

Håndtering af dine omkostninger er mere end de konkrete initiativer for optimering og rightsizing. Det handler om at forstå prismodellerne, vælge de rette cloud-services, håndtere adgangen til on-demand ressourcer, forecaste dine omkostninger til variabelt forbrug og løbende være i kontrol med omkostningerne. Disse områder har indflydelse på din cloud-strategi og er med til at forme retningen for det valgte cloud-design. Det er eksempelvis i de færreste tilfælde omkostningseffektivt at implementere en hurtigt lift & shift migration 1:1 foruden optimering og rightsizing.

Model

Her er det vigtigt at i stedet fokusere på en sammenhængende og langsigtet cloud-arkitektur, der involverer iterative forbedringer og bygger på best-practices såsom Well-Architected Framework, der giver dig kontrol og den rette afbalancering af det individuelle behov for hvert af dine kritiske workloads.
Læs mere om Well-architected Framework »

At navigere på tværs af omkostningerne forbundet med de mange cloud-services, der i spil for din organisation, kræver en vis grad af ekspertise, forståelsen for dets dynamiske natur, fokus på løbende omkostningsoptimering og ikke mindst synlighed overfor forretningen samt applikationsejere og udviklere. Processerne omkring cloud FinOps kan med fordel varetages af et Cloud Center of Excellence, der samtidig har til opgave at forankre dem i organisationen. Se mere om cloud governance »


Det rette afsæt for din cloud-rejse

Hvis du har brug for rådgivning omkring din cloud-strategi eller hjælp til at sikre en professionel og driftseffektiv cloud-infrastruktur, er du velkommen til at kontakte vores eksperter. Sentia hjælper dig med at maksimere værdien af din cloud-investering og er med dig på hele din cloud-rejse.

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, via (+45) 33 36 63 00 eller sales.dk@sentia.com

Få et forspring »