FabricAir designer og leverer tekstilkanaler til distribution af luft for ventilation. Virksomheden er baseret i Danmark og har afdelinger i Danmark, Norge, England, Italien, Spanien, Kina, Litauen og USA.
Økonomisk og driftssikker løsning
I forhandlingerne med Netgroup - en del af Sentia Denmark var det vigtigt for FabricAir ikke at have nogle variable omkostninger. FabricAir valgte derfor at følge en strategi, hvor servere og udstyr lejes hos Sentia* til en fast månedspris.
Tilmed undgik FabricAir store installationsomkostninger og i stedet for at investere i storage, lejer FabricAir kapacitet hos Sentia* hvilket sikrer en fleksibel afregningsmodel.
”Det giver os en stor fleksibilitet at leje os ind på Sentias* storage, i stedet for at vi selv skal ud og investere i det. Vi betaler kun for det, vi rent faktisk bruger" - fortæller Martin Hedegaard Larsen, IT Manager i FabricAir.
Udover de økonomiske aspekter var det også vigtigt for FabricAir, at deres hostingspartner kan levere høj driftssikkerhed. FabricAir er lokaliseret adskillige steder i verden, hvilket betyder, at det er afgørende for forretningen at have adgang til de forretningskritiske systemer 24/7.
”Sentia* leverer stabil drift døgnet rundt, hvilket er meget vigtigt, da vi er en international virksomhed, der arbejder i forskellige tidszoner" - uddyber Martin Hedegaard Larsen.
Hvorfor Sentia*?
Martin Hedegaard Larsen, IT-Manager hos FabricAir, har tidligere samarbejdet med Sentia* og efter at have afsøgt markedet for de økonomiske aspekter, så var han ikke i tvivl om, at det endnu en gang skulle være Sentia* der skulle levere colocation, servere og storage til at understøtte FabricAir´s IT-infrastruktur.
”Vi valgte Sentia* da de både kan levere en sikker drift, fleksibilitet, fornuftige priser og ikke mindst god service" - afslutter Martin Hedegaard Larsen.
FabricAir designer og leverer tekstilsystemer til distribution af luft for ventilation. FabricAir har oplevet stor international efterspørgsel efter deres tekstilbaserede rørsystemer og har kontorer i syv lande på verdensplan.
*Netgroup blev opkøbt af Sentia Denmark A/S d. 18.01.2019