Et stærk hold på tværs af IT-branchen stillede op på årets folkemøde på IT-paratskibet, Bornholm til en dialog om afhængigheden af amerikansk cloud-teknologi.
Kan Danmark fastholde sine ambitioner som digitalt foregangsland med kritisk infrastruktur baseret på amerikanske cloud-giganter som Microsoft, Google og Amazon Web Services? Med Transatlantic Data Privacy Framework under pres, risici for blokering af europæisk adgang til data og generel usikkerhed om lovligheden af amerikanske dataoverførsler, står de danske myndigheder og virksomheder over for et digitalt dilemma.
I paneldebatten fremhævet af Computerworld satte vi fokus på Danmarks afhængighed af amerikanske cloud-udbydere, konsekvenserne ved en juridisk kovending samt hvordan organisationer undgår panik, kan sikre en plan B for den samlede operationelle drift og finde den rette balance for compliance og datasikkerhed. Se med fra debatten om digitalt beredskab, hybridstrategier og danske private cloud-alternativer, når vi stillede spørgsmålene: Er det realistisk at omlægge kritisk drift indenfor overskuelig tidshorisont, og hvad kræver det konkret organisatorisk og teknisk?
Deltagere
- Sara Stendevad, Kommunikationsdirektør, Aeven (Moderator)
- Signe Lynggaard Madsen, Adm. direktør, Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S
- Mads Jakobsen, CEO, Sentia
- Jens Maagøe, VP Application Development, NNIT
- Max Sejbæk, Managing Director, Fellowmind