4 misforståelser om end-to-end IT overvågning

8 februar 2021
SHARE

Der er mange misforståelser, når det kommer til overvågning af applikationers performance. Faktisk starter det allerede med konceptualiseringen, mange snakker om applikation performance management, applikations-, slutbruger-, eller kædeovervågning. Heldigvis har disse begreber ét fællestræk - det handler om it overvågning. Det er bestemt et emne, der hyppigt diskuteres online. Med over 70 millioner hits på Google, er det på tide at slippe af med de fire største misforståelser angående end-to-end IT overvågning.


1. "Jeg overvåger allerede alle mine applikationer, så derfor vil applikationskæden også fungere korrekt"

I mange virksomheder foregår monitoreringen på et teknisk- eller applikationsniveau. Dette giver god performanceindsigt i den individuelle applikation. Dog er applikationer i stigende grad forbundede og afhængige på tværs af hinanden for at understøtte en proces. Med overvågning på et applikationsniveau, er der derfor mangel på indsigter i driften af kæden som helhed. Det er stadig uklart hvordan de separate komponenter performer sammen i en kæden og derfor også uklart hvordan slutbrugeren oplever servicen. At have et samlet billede er derfor nødvendigt for at få indsigt i komponenternes performance.

Med end-to-end IT overvågning, som også kaldes IT-kæde overvågning eller slutbruger overvågning, vil du få et klart overblik over hvordan kæden reelt performer som en helhed. Dette er en holistisk tilgang til overvågning. Det er vigtigt at få klarhed om, præcist hvornår slutbrugeren er tilfreds. De resulterende parametre kan overvåges, hvilket betyder, at slutbrugerens tilfredshed også overvåges.


2. "Ved at outsource, kan jeg også outsource ansvaret"

I stigende grad gør virksomheder brug af driftskritiske applikationer, der hostes af store SaaS-parter i cloud. Det faktum, at de leveres af større aktører som Microsoft, Dropbox og Salesforce, betyder ikke, at dine applikationer performer tilfredsstillende. På trods af det tror mange virksomheder, at de ved at samarbejde med en ekstern partner også videregiver ansvaret for performance. Det er ikke sandt da ansvaret for, at IT-servicen leveres, forbliver hos deres egen IT-afdeling.
Samtidig, og i takt medat flere komponenter outsources, stiger kompleksiteten af applikationskæden, hvilket betyder at end-to-end overvågningen ligeledes også bliver mere komplekst. Med flere leverandører eller teknologier i kæden øges sandsynligheden for incidents, hvilket også betyder at IT-kæden bliver uoverskuelig.

Hvis komponent A og B hver har en tilladt nedetid på 10% og applikationens funktionalitet afhænger af begge komponenter, øges sandsynligheden for nedetid til A + B = 20%. Problemet bliver større efterhånden som antallet af afhængigheder i kæden også stiger. Det betyder netop, at når outsourcing kommer i spil, at din egen IT-afdeling skal tage ansvaret for udførelsen af den samlede applikationskæde.


3. "Måling er viden"

De fleste virksomheder har en form for monitorering. Dog sker det, at i praksis bliver der ikke fulgt op på målingernes resultater eller, at målinger stadig ikke viser tilstrækkeligt om applikationernes tilgængelighed eller performance. Muligheder bliver ofte misset fordi:

  • Overvågning udføres kun på det tekniske niveau, og ikke fra slutbrugerens perspektiv.
  • Overvågning udføres kun på et applikationsniveau og er ikke baseret på kædefilosofien eller den operationelle proces.
  • Målingerne udføres ikke uafhængigt. Du ser ofte leverandører, der måler deres egne applikationer, der naturligvis giver dem godkendelse.
  • Der er ikke etableret en procedure til udbedring af potentielle hændelser. Det er ikke nok at konfigurere software, du skal også tænke på at oplære mennesker og konfigurere processer.
  • Målingerne af forskellige applikationer kan ikke sammenlignes med hinanden, fordi hver komponent overvåges på en bestemt måde. Dette resulterer i mangel på kontinuitet.


4. Casen for end-to-end it overvågning er svær at opstille

Dette er en problematisk udtalelse, men desværre den vi ofte hører. Det er sandt, at overvågning har omkostninger, men hvis du ikke har indsigt i IT-kædens performance, hvordan kan du så vide om der er problemer på vej eller at de eksisterer? Både når forretningsprocesserne er sløve, når salget falder eller når kunder er utilfredse. I de situationer vil det være for sent. Du skal være på forkant af utilfredse medarbejdere, brugere eller kunder og gribe ind før det er for sent. Ved at gøre dette skaber du forretningsværdi til end-to-end overvågning.

Desuden påbegyndes mange IT-projekter stadig uden overvejelser om ikke-funktionelle krav og KPI'er. Når det viser sig, at applikationen ikke opfylder den nødvendige produktivitet, forsøger virksomheder at få det bedste ud af det ved hjælp af ad hoc løsninger. Det er en skam, fordi det er meget dyrere først at løse problemerne efter de opstår og langt mindre effektiv end at forhindre dem i at opstå. Det hele starter med at opstille ikke-funktionelle krav. Derefter, under og efter implementeringen, kan du bruge end-to-end overvågningen til at evaluere, om applikationen opfylder disse krav. Du bør derfor tage et godt kig på den service, der leveres med en IT-kæde, og forhindre misforståelser om værdien af end-to-end IT overvågning.

 

Kontakt vores eksperter!

Vil du vide mere? Kontakt vores eksperter og få svar på dine spørgsmål.

Kontakt os ››

Du har en vision.
Vi hjælper dig med at realisere den.

Kontakt os ved brug af formularen, via (+45) 33 36 63 00 eller sales.dk@sentia.com

Få et forspring »