Når finans- og forsikringsvirksomheder overvejer at gå i cloud, er fokus ofte rettet mod udfordringer med sikkerhed og compliance. Men hvis man ønsker fuldt udbytte af cloud-løsninger, er der en række andre vigtige områder, der bør overvejes.
Cloud-teknologi tilbyder ubegrænsede ressourcer og kræver ingen initiale investeringer med en betalingsmodel pr. forbrug. Den baner vejen for at finansielle virksomheder kan skalere kapaciteten efter skiftende kundebehov og giver muligheden for at finjustere leverede services til at imødekomme efterspørgslen, hvilket betyder bedre forudsætninger for den samlede konkurrenceevne.
Med fokus på udfordringerne samt en veltilpasset cloud-strategi, kan man opnå en sikker og stærk løsning, der forbedrer forretningsprocesserne, giver mulighed for at træffe bedre data-drevne beslutninger og leverer ægte innovation til kunderne.
Her er fire nøgleområder man bør overveje.
1. Sikkerhed og compliance
Finansielle virksomheder skal have de rette systemer klar for at kunne beskytte deres fortrolige data mod interne og eksterne trusler. Vel håndterede cloud-løsninger medfører:
Administration
Fuld kontrol over IT-infrastruktur med mulighed for at styre på tværs af alle applikationer og workloads, hvilket giver en dybdegående forståelse af hvad der foregår på tværs af centrale systemer.
Sikkerhed
Forbedret sikkerhed giver komplet overblik over hvor data befinder sig, så ondsindet aktivitet kan adresseres og fortsat analysere data-flows, så problemer hurtigt kan opspores og løses.
Kontinuitet
Vedvarende overvågning og rapportering skal opretholdes af et veldrevet system, der udfører kontinuerlig backup samt replikerer og lagrer data på tværs af lokationer for lynhurtig gendannelse.
2. Driftseffektivitet
Presset på omkostninger, der stammer fra nye agile fintech og insurtech spillere sammen med krævende lovgivning, betyder at FSI-firmaer skal finde måder at blive mere omkostningseffektive på. Velhåndterede cloud-løsninger medfører:
Effektivitet
Forbedret IT-ressourceanvendelse ved brug af en pay-per-use model og on-demand ressourcer fjerner behovet for at bruge enorme summer på køb, opdatering og vedligeholdelse af lokal IT-infrastruktur, samt reducerer omkostningerne ved at styre og drive den generelle IT-organisation.
Synlighed
Større synlighed omkring omkostninger kan opnås ved at spore udgifter og historiske tendenser ved brug af en samlet platform. Ressourceomkostninger kan tildeles specifikke afdelinger, projekter eller applikationer, hvilket hjælper med budgettering.
Produktivitet
Forbedret effektivitet betyder at ansatte kan fokusere mere på værdiskabende opgaver i stedet for administrative, så kvaliteten af deres arbejde forbedres. De automatiseringsværktøjer der findes i cloud kan yderligere hjælpe arbejdsproduktiviteten.
3. Datadrevet beslutningstagen
Det er en kendt udfordring for finans- og forsikringsvirksomheder, hvordan man bedst opsamler, lagrer og udnytter nye kilder af data på en måde, der kan hjælpe til mere nøjagtig og rettidig beslutningstagen. Velhåndterede cloud-løsninger medfører:
Tilgængelighed
En evne til at forbinde data fra enhver lokation eller enhver enhed. Muligheden for at kunne tilgå data fra mere end én lokation, tillader ansatte at få bedre indblik og træffe hurtigere beslutninger.
Anvendelighed
Omfattende interaktive rapporter giver indblik i performance og brugervenligheden transformerer data til resultater der kan forstås i hele organisationen.
Forbindelse
Gennem en sikker og pålidelig dedikeret privat internetforbindelse, er der mulighed for at køre performancekrævende applikationer med store mængder data, samt udnytte forbindelser af højeste kvalitet mellem cloud-miljøer.
4. Innovation og disruption
Cloud-teknologier tillader virksomheder at optimere nye og eksisterende applikationer, samt reagere på nye, agile spillere på markedet og opfylde behovet for at blive kundeorienteret. Velhåndterede cloud-løsninger medfører:
Brandværdi
Nyt liv kan pustes i eksisterende applikationer, der kan moderniseres i cloud. Med forfrisket service og brugeroplevelse kan kundeopfattelser i markedet forbedres samtidig med at brandværdien ved etablerede løsninger beskyttes.
Udvikling
Applikationer kan bringes hurtigere til markedet ved at gøre udviklingsprocessen hurtigere. Dette fremmer kundetilfredsheden da klienter får hurtigere og hyppigere applikationer, og lader udviklere allokere mere tid til innovationsprojekter.
Disruption
Apps der er bygget i cloud, drager nytte af især skalerbarheden. Dette gør dem hurtigere, mere pålidelige og omkostningseffektive. Det sikrer at organisationen er godt rustet til at konkurrere i det lange løb med hurtig eksekvering af kampagner og disrupte markedet.
AF
Thomas Sejer Pedersen
Thomas er Director, Public Cloud i Sentia og har solid erfaring som leder og ejer i adskillige IT-virksomheder og startups. Med tidligere stillinger som Sales Director og medejer i Dustin samt CEO og medejer i MCB er han anerkendt for forretningsudvikling og strategisk ledelse. I spidsen for Public Cloud fokuserer Thomas på at realisere kunders cloud moderniseringsprojekter og sikre en cloud-infrastruktur, der understøtter forretningen.